torsdag den 15. januar 2009

Intro kursus EVU studerende

På introen har vi i store træk fulgt dagsorden herunder. Efter de enkelte punkter i dagsordnen henviser vi til det materiale i bloggen som i store træk behandler punktet.

Dagsorden :
9.00 – 9.15
Velkomst og introduktion til kursus v/Dorte Rizzi og Hanne Søgaard.
9.15 – 9.30 Kort oplæg om trinmål for IT og medier i faget billedkunst for folkeskolen.+ Hvorfor digitale medier i undervisningen? Se indlægget Fælles Mål
9.30 – 10.15 Oplæg om kursets indhold – og arbejdet med emnet LIV. Se indlæggene Opgave, Emne - tema arbejde og brainstorm om emnet LIV.

10.15 - 10.30 Kaffepause

10.30 – 11.30 Fælles faglig diskussion omkring digitale billeder og iscenesat foto. Se indlæggene under etiketten Inspiration
Vi havde desuden en snak om, hvad et iscenesat foto er. Vi noterede i den forbindelse følgende stikord på tavlen:
Teateriscenesættelser
Rekvisitter, lyssætning, udklædning, sminke – fungerer som symboler, der lader billedet med fortolkningsmuligheder
Teateragtige udtryk
Kunstige omgivelser og miljøer – ej virkeligt – unaturligt – planlagte billeder
Virkemidler: Vidvinkler, alternative perspektiver fx frøperspektiv eller fugleperspektiv, der ser tingene fra flere forskellige vinkler – atypiske perspektiver. Filtreret lys i alle palettens farver der medvirker til skabe et kunstigt udtryk og bevidstgøre overfor beskueren, at dette billede ikke er ment som en virkelighedsskildring/aftryk aftryk af virkeligheden Billederne er ofte efterbearbejdede/manipulerede i fx Paint Shop Pro.

11.30 til 12.00 Frokost. Vi snakkede og snakkede og gik først til frokost kl. 11.45 :-)

12.00 – 12.45 Intro til Web 2.0 (social software) – Flickr, Creative Commons og weblogs. Se wikipedia om Web 2.0. Indlæggene om Flickr - hvad er flickr, og kommentarerne til udleveret artikel om Flickr - Sharing Anchors Community, indlæg 1 og 2.
12.45 – 13.30 Flickr – Hands on. Alle havde oprettet en konto på forhånd. Kursisterne anmodede om at blive en del (join) af flickr-grupperne: iscenesatte billeder - proces og iscenesatte billeder - udstilling. Opgaven beskriver formålet med de to grupper og den letteste vej til de to grupper er via tekstfeltet i bloggens højre side "Iscenesatte billeder - et projektarbejde", hvor vi i teksten (nederst) linker ud til grupperne. Kursisterne sendte eget portræt til flickr-gruppen iscenesatte billeder - proces. NB for at se alle billederne i gruppen skal man være en del af gruppen - flere af gruppens medlemmer har ikke gjort deres fotos offentlige (public).

13.30 – 13.45 Kaffepause

13.45 – 15.00 Paint Shop Pro – intro og hands on. Se indlægget Billedbehandlingsprogram

Vi har aftalt, at vi i indlægget "alternative billedbehandlingsprogrammer" udveksler ideer til og viden om andre billedbehandlingsprogrammer, som kan anvendes til undervisning i folkeskolen.

Ingen kommentarer: