tirsdag den 6. januar 2009

Billedanalyse

Proces-opgave, se pkt. 3 i opgaven:
Undersøg gennem analyse, hvilken forståelse af temaet der kommer til udtryk i billederne. Er der forskelle / ligheder mellem billederne – indholds-, udtryksmæssigt og formsprogligt? Hvilken billedkategori referer billederne til? Kunstbilleder, børne- og ungdomskultur, mediebilleder og visuelkommunikation eller andre visuelle kulturfænomener?

11 kommentarer:

alice alsing sagde ...

Refleksioner obver to af de billeder jeg har indsamlet.Mit tema er skrøbelighed. I kan se billederne på min flickrkonto.

Billede 1:Edgar Degas (kvinde, som sidder på et værtshus).
Dette billede har jeg valgt fordi kvinden ser meget skrøbelig og sårbar ud. Selvom der sidder en mand ved siden af hende,ser hun meget alene ud. Normalt ville man på et værtshus hygge sig med de andre gæster og være i godt humør. Det er denne kvinde overhovedet ikke. Hun stirrer tomt ud i luften og ser ud til at have tabt livsmodet. Også hendes kropsstilling er med til at give hende en opgivnede attitude, idet hendes overkrop "synker ned".

Billede 2: På mit andet billede ser man en mælkebøtte, som er afblomstret.(I ved, dem man kan puste på, for at se hvor mange kærester man har) Mælkebøtten står blandt nogle grønne planter. De grønne planter ligner gran og ser robuste ud. Mælkebøtten derimod er meget skrøbelig idet et ordentligt vidpust kan få dens sidste blomster til at falde af. Modsætningen mellem de to "materialer" forstærker skrøbeligheden på billedet. Mælkebøtten vil snart forsvinde, mens de grønne planter har styrke til at vokse.

Ingeborg sagde ...

Her er mine refleksioner over to af de billeder, jeg fandt til temaet nydelse. De kan ses på Flickr i min Photostream.

Fotoet af den glade delfin gør én glad og giver en varm følelse i maven. En nåårrh-følelse, som automatisk dukker op i én ved synet af noget nuttet. Delfinen udtrykker en umiddelbar glæde ved livet, og forbindes med aktivitet og leg. Noget, de allerfleste kan relatere positivt til, især børn.

Et helt andet billede af nydelse giver billede nr. to. Tegningen af den henslængte mand, der med numsen bar får smæk af en energisk letpåklædt dame i pin up stil leder tankerne klart mod sex og eksperimenteren med det alternative. Noget der er forbundet med spænding og seksuel nydelse, som voksne kan relatere til.

ninata sagde ...

Jeg har lagt min billedanalyser sammen med min billeder på flikr.
Billed 1 er et foto fra en demonstation og billed 2 er et foto af en kirke og en moske.

Caroline Kessel sagde ...

Gruppen bestående af Lena, Dennis og Caroline har fundet et tema!

De 15 fotos skal fordeles i tre grupper. 1. skal være humoristisk, 2. skal være alvorlig og 3. skal være æstetisk udtryk for begrebet "frihed"

Hanne sagde ...

Til ninata
Din billedanalyse vil vi gerne se som en kommentar her i webloggen :-) Det er jo interessant for alle på kurset at høre om jeres billedanalyse. Selve analysen behøver ikke at ledsages af billederne, jf. de områder som opgaven (pkt. 2) beder jer komme omkring i jeres analyse. Desuden vil I ofte få problemmer med ophavsretten, når vi taler om kunstbilleder el. lign., hvis I lægger dem ud i det offentlige rum.

Til Caroline Kessel og gruppe
Er der ikke snarere tale om tre forskellige emner? Jeg tænker: vi har emnet liv, og I vælger f.eks. temaet frihed. Taler I så om et liv i frihed eller? Umiddelbart virker det ikke som om, at jeres valg af temaer afgrænser og uddyber jeres valg.

rizzi sagde ...

Kære Caroline, Dennis og Lena
Jeg er glad for, at I har valgt et fælles tema, men I glemmer at redegøre for dette valg. Hvad er jeres tema?

Caroline Kessel sagde ...

Kære Dorte og Hanne

Denne gruppe arbejder ud fra "pindene" LIV - menneskeliv -karakteriseret ved en høj grad frihed. Vores valgte tema er "frihed". Derfra deler det sig ud i forskellige nye brainstorms som valgfrihed, fravær af frihed, menneskelige udtryk eller symboler for frihed. Vi prøvede at lægge tre rammer for udtryk i det færdige værk, der skulle formidle humor, alvor og æstetisk. Det mål kan komme til at blive "væltet" af den kreative proces, fordi vores optagethed af temaet frihed er styrende. Vi kan måske komme til at kategorisere de færdige produkter inden for de tre udtryksgenrer, men det er ikke længere et "skal"-mål.

Forhåbentlig forhindrer denne besked eventuelle usikkerheder omkring vores tema!

Caroline, Lena og Dennis.

Hanne sagde ...

jeps - og jeres arbejder og jeres forklaringer i fredags i forbindelse med undervisningslektionerne hjalp også :-) Jeg kan dog ikke se, at I i flickr - gruppe proces - har lagt billede(r) af en brainstorm på jeres temavalg. Det vil være interessant for alle at se, hvordan I nået frem til at arbejde med temaet frihed.

rizzi sagde ...

Kære Caroline, Lena og Dennis
Jeres udredning omkring begrundelsen for valg af tema er forstået. Jeg er dog i tvivl om, hvordan jeg skal forstå jeres brug af begrebet "æstetisk" som et selvstændigt udtryk. Kan I uddybe dette?

Kisser sagde ...

NOURA OG KISSERS(Alice I.) KOMMENTARER

Vi er en gruppe på to personer; Noura og Alice og hører under navnet Kisser. Vores billeder vi hver især har lavet kan ses hver for sig i en serie, men også sammen.

Opgave 1, 2 og 3

Da vi synes opgaverne overlapper hinanden en del og vi vil undgå at gentage os selv mere end højst nødvendigt, har vi valgt at besvare dem ud fra nedenstående overskrifter og struktur.

TEMABESKRIVELSE

Begrundelse for valg af tema

Vi har valgt at arbejde med temaet: ”Fantastiske naturoplevelser” fordi vi nyder at tilbringe tid i naturen. Idet oplevelser i naturen er en vigtig del af vores personlige liv, men også for menneskeheden generelt, synes vi det var oplagt at vælge som tema. De oplevelser vi har i naturen skærper vores sanselighed og giver frirum til vores fantasi. Oplevelser i naturen forstår vi bl.a. ved leg, rejser, vandreture mm. Når vi vælger at beskrive FANTASTISKE oplevelser, er det for at illustrere øjeblikstilstande, der er rige på gode minder. Det kan dog også forstås på den måde at personen i billederne/ beskueren/ os oplever et magisk/ tryllebundet univers. Vores intention er at inspirere beskueren til at betragte naturen fra en positiv side. Det vil sige at vi forsøger at appellere til betragterens livsbekræftende følelser, vi har samtidig med i vores arbejde gennemlevet samme proces. Således kan billedkunsten danne æstetiske læreprocesser både hos os som afsendere såvel som hos modtageren .

Temaets potentiale

Temaet lægger op til en personlig udvikling, hvor man ser og oplever naturen på andre måder end man plejer. Udfordringen i at skildre dette tema ved hjælp af digitale billeder er at skabe et fiktivt univers, der afspejler vores følelser og fantasier. Da temaet er meget personligt og man derved har noget på hjerte, som man vil afbilde på en autentisk måde, kræver det man har indsamlet et godt og bredt råstofmateriale. På den måde skal der være noget at vælge imellem. I vores tilfælde har vi erfaret at man ikke udelukkende bør planlægge billederne på forhånd, idet risikoen kan være at man bremser en kreativ proces.

Temarelaterede teknikker og udtryksformer

Vi har på forhånd gjort os nogle overvejelser over div. teknikker mm., men under den billedskabende proces har vi eksperimenteret med Paint Shop Pro programmets værktøjer og anvendt disse undervejs. Herunder har vi anvendt lyssætning, perspektivering, størrelsesforhold, forskellige miljøer, forskellige synsvinkler, forvrængninger, billedeelementernes tydelighed/ utydelighed, farvespil, kontraster, personstillinger, genstande, naturelementer, rekvisitter som symboler, gentagelser i forskellig udformning på diverse billeder for at skabe kontinuitet, der skal tjene til at skabe en fortællende billedserie.



RÅSTOFINDSAMLING OG ANALYSE

Billede 1:

Billedet forestiller et gelænder stående i en skovlysning. Belysningen er meget karakteristisk, idet man kan forestille sig støvet i lyset, næsten som om man var der. Vi synes billedet illustrerer den rolige stemning i skoven og derved får man en naturoplevelse som vores tema jo også lægger op til.

Billede 2:

Forestiller en rund guldfigur med udskårne mønstre, hvorfra der kommer et specielt skær/ lys. Vi har valgt at bruge genstanden gentagne gange, idet der er en vis mystik over den og da vores tema skal skildre FANTASTISKE naturoplevelser synes vi denne genstand kan være med til at understrege det magiske i vores billeder.

Vi har valgt at tilføre vores billeder en gennemgående stil og har derfor bevidst ikke anvendt tegnede eller malede medier. Desuden har vi været meget påpasselige med at anvende billeder der ikke strider imod loven om ophavsret, hvilket har begrænset vores udvalg en del. Vores råstofmateriale er billeder som alle er blevet digitaliseret. Disse stammer fra postkort, landskabsfotografier(private, cliparts og Flickr), portrætter(private fotos) og børns billeder(skulpturer af papmaché lavet af børn vi har haft i praktikken).

Billedkategorier:

Landskabsbilleder: Kendetegnende for alle landskabsbilleder vi vælger at bruge er at iscenesættelsen af dem er på forskellige tidspunkter af døgnet. Det vil sige at lyssætningen er karakteristisk og motiverne er taget ud fra et idyllisk naturmiljø, hvilket vil sige at der udtrykkes, enkelthed, øjeblikstilstande, uspoleret natur, ro og harmoni. Disse bliver i vores billeder anvendt som baggrund for at illustrere det gode og skønne i naturen.

Portrætbilleder: Vi har udvalgt en skare af portrætbilleder af os selv i forskellige positurer og vinkler(liggende, stående, siddende, bagfra, forfra og fra siden). Karakteristisk for portrætbillederne er at de kan udtrykke sindsstemninger og handlinger). I nogle af portrætbillederne er påklædningen med til at understrege symbolikken eller fortællingen i billedet. Brudekjolen som vi fx vælger at indsætte i det ene af vores billeder, kan tolkes både abstrakt og konkret i den sammenhæng, vi vælger at anvende det i.

Skulptur: Som råmateriale har vi også anvendt digitale billeder af troldeskulpturer. Skulpturens 3-dimensionelle force kommer ikke til sin ret i denne mediefremstilling, men det æstetiske format af at den er hjemmelavet, giver billedet et helt specielt udtryk. I og med at skulpturbilledet er af en trold(lavet i papmaché), mener vi at kunne skabe en magisk dimension i billedet, hvor trolden / troldene med sine finurlige ansigtsudtryk og udformning bidrager med en vis humor. Samtidig med fungerer troldene på lige fod med portrætter. På denne måde agter vi at ændre synsvinklen i billedet, så det ikke blot er os selv der agerer som hovedpersoner, men sådan at troldene oplever os som mærkelige væsner i naturen.

Opstillinger: Til billedfremstillingen vil vi bruge billeder af opstillede genstande, som skal tjene til persongalleriets rekvisitter og omgivelser. Rekvisitterne har til hensigt at fremhæve symbolsproget og handlingsforløbet i de enkelte billeder.

Vores mål er at alle de billeder vi sammensætter ud fra råmaterialet, går op i en højere enhed, således at det visuelle udtryk fremhæver vores tema om de fantastiske oplevelser i naturen. I vores billedskabende proces har vi i billederne inddraget foregående handlinger, nutidsskildringer og flashbacks.

KILDEHENVISNINGER:

Billeder hentet hos Flickr:

Hængekøje i skoven, af Nancy Rose

Skovfred, af Isolano

Skovlysning, af Franz St.

Skovbillede, af Photocelleo 2006

Solopgang i skoven, af Aremac

Tidlig aften i skoven, af Dancing Fish

Smuk skov, af dani. Co

Skovsti, af h-roach.

Alle andre billeder er fra private samlinger + indkøbte billeder fra Microsoft Clipart Fotos (NB. De er ikke navngivet, men de må benyttes frit til eget brug).

Anonym sagde ...

To udvalgte billeder:

Billede 1: gravid mave.
Fundet på Flickr og lagt ind af straylight6 i maj 2005.
Billedet er et (manipuleret?) fotografi af en gravid mave, hvor man kan se barnets fod som et aftryk på maven. Billedet virker virkelighedstro, men min umiddelbare tanke er dog: ”Kan det lade sig gøre?
Maven er i centralperspektiv, hvor barnets fodaftryk ligger i ”det gyldne snit”, altså der, hvor øjet vil hvile bedst. Billedet er i farve.
Billedet ses i normal synsvinkel og der er ikke direkte tale om forgrund, mellemgrund eller baggrund.
Lyset kommer ind fra højre og lyser på barnefoden. Lyset giver en skyggevirkning på venstre side af maven, da den ikke er vigtig.
Billedet, synes jeg, udstråler liv og varme og gør mig glad. Glad fordi det er en bekræftelse af begyndelsen af livet og man kan jo direkte se, der er liv der inde i maven. Barnet har, selv om det ikke er født endnu, sat sit aftryk her i livet.


Billede 2. Sandbanker.
Fundet på Flickr og lagt ind af jiggerpress i april 2007.
Billedet er et foto og taget i Great Sand dunes National park Colorado. Det forestiller sandbanker af forskellige størrelser, der strækker sig ned ad, hvor de møder nogle større sandbanker der strækker sig hen ad. Fotografen har taget billedet på vej op ad en høj sandbanke. Billedet er et landskabsbillede med en forgrund, mellemgrund og baggrund. Lyset falder ind fra højre i forgrunden af billedet, hvor der ses små sandrevler ned ad en bakke. Mellemgrunden er mørkere og øverst til højre i billedets gyldne snit ses nogle fodspor. Baggrunden består af større sandbanker der belyses skarpere af solens stråler. Billedet er sort/hvid.
Når jeg ser på billedet er min umiddelbare tanke: fraværende, gold og ensformigt. Fraværende og gold, fordi der intet liv er at se. Hverken mennesker, dyr eller planter. Det eneste der viser at der har været nogle her, er fodsporene i sandet. Det ensformige er revlernes mønster der gentages og gentages. Det eneste der bryder det er fodsporene. I Baggrunden er det også ensformigt. Der er revlerne større i et diagonalt mønster.
De to billeder er helt forskellige både i udtryk og i form. Det ene er farve, det andet sort/hvid. Det ene viser liv, det andet mangel på liv.